Daa

Daa er en gammel, fra Sønderjylland stammende dansk adelsslægt, der førte en skråtstående, rød, tre tindet mur i blåt felt, på hjelmen to af rødt og blåt delte vesselhorn. Den forekommer fra midten af 14. århundrede og delte sig i 15. århundrede i en sjællandsk og en fynsk linje.

Slægtens kendteste mand er rigsadmiralen, den rige Claus Daa til Raunstrup, Borreby med mere (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i Kalmarkrigen og 1625 blev medlem af Rigsrådet. 1630 udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod Hamburg, dog ikke til Christian 4.s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til Haag og blev 1633 ridder. Hans ældste Søn, Oluf Daa til Holmegaard (født 1606), ligesom faren en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev 1648 Frederik 3.s rentemester og var nøje knyttet til Korfits Ulfeldt, hvorfor han

efter dennes fald 1651 mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, Valdemar Daa til Borreby og Bonderup (1616-91), var en ivrig alkymist og kom ved sit guldmageri i stor armod, Oluf Daas søn, Claus Daa til Daasborg, blev 1678 myrdet af en af sin hustrus, Sofie Amalie Lindenovs elskere (hun fik 1681 Daasborg ophøjet til friherreskabet Lindenborg), og med Valdemar Daas søn, oberst Gregers Daa

til Hald (født 1658), der faldt som fører af det danske rytteri i slaget ved Gadebusch 20. december

1712, uddøde slægten. Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: Oluf Daa, død 1461 som biskop i Roskilde, hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i Domkirken med betydeligt jordegods. Herluf Trolle Daa til Snedinge (1565-1630) og Jørgen Daa (d. 1619) var begge admiraler under Kalmarkrigen; den sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre 7 svenske skibe ved Elfsborg, hvorfor han forlenedes med Holbæk Slot.